Historik:
I november måned 2003 besluttede Telia Networks sig for at oprette en telesalgsafdeling (Telesalg), der skulle være i stand til at skabe en ny kunde portefølje i forbindelse med outbound opkald til potentielle kunder, da vi implementerede et nyt fastnetprodukt på det danske marked. Vores vision i Telesalg var at afdække det marked af nye kunder, der potentielt ville opstå i forbindelse med forskellige konkurrencer i kølvandet på det nye fastnetprodukt Telia Fritid. For at være bedst rustet til denne opgave besluttede vi os for at indhente eksterne uddannelseskræfter, der skulle modsvare det øgede behov for kompetenceudvikling i teamet. På opfordring fra Jesper Zerlang, Salgs- og Marketingsdirektør i Telia Networks, besluttede vi os for at tage en samtale med SalesPartners. Det viste sig, at netop SalesPartners, havde præcis de kompetencer vi søgte, så der blev indgået beslutning om at indlede et samarbejde. Vi sørgede for at videregive oplysninger vedr. teamet, vores arbejdsgang og vores forudgående uddannelse. På baggrund af dette lavede Michael Hove så et skræddersyet kursus med særlig fokus på salgsprocessen til Telesalgs konsulenter.

Selve kurset:
Vi valgte at opdele teamet i to hold, der blev undervist med en måned i mellem. Selve kurset var en "heldags-oplevelse", der mundede ud i, at konsulenterne på kursusdagen, selv skulle prøve kræfter med de nye værktøjer, der var blevet stillet til rådighed under første del af kurset. Under denne sidste, og nok mest lærerige seance i uddannelsen, stod Michael Hove til rådighed som coach for konsulenterne. Her var der mulighed for at teste de nye fremgangsmåder i reelle opkaldssituationer, og få et godt råd med på vejen.

Evaluering af kurset:
Vi har været særdeles tilfredse med samarbejdet med SalesPartners, herunder Michael Hove, der formåede at implementere en masse nye værktøjer i teamet. Uddannelsen levede fuldt op til vores forventninger og det har givet mulighed for mere nøje at "måle" teamet, idet vi nu har en mere standardiseret salgsproces.
Vi har såvel på administrationsplan som i selve teamet (konsulenterne) fået en masse ny inspiration, der bl.a. skal sikre os at vi når de mål, der er sat for afdelingen.
Samtlige af de konsulenter, der har deltaget i kurset har kun positive tilkendegivelser overfor den uddannelse, det materiale og de nye værktøjer vi har fået af SalesPartners/Michael Hove.

Opfølgning:
Vi overvejer på nuværende tidspunkt at erhverve os yderligere et kursus, der skal være den opfølgende del på de netop overståede kurser.


Med venlig hilsen

  Kasper Thygesen
Supervisor Telia Telesalg, Telia Networks