Indledning.

Efter et par telefoniske henvendelser fra SalesPartners, fik vi præsenteret et spændende oplæg på et træningsforløb, som skulle dygtiggøre vores sælgere samt udvikle vore salgschefer. Disse henvendelser er tidligere blevet afvist overfor flere andre konsulentvirksomheder, da jeg mente, at vi intern i virksomheden havde vores eget salgstræningskoncept suppleret med salgsmøder med vore nordiske kolleger.
Grunden til flere afvisninger hænger sammen med måden vi markedsfører/sælger vore produkter på.
Vi er en forlagsvirksomhed der kun målretter vort salg til private, hvilket gør at mange konsulentfirmaer ikke har den fornødne erfaring på dette område.
Det var speciel derfor vi/jeg blev overbevist om af Michael Hove fra SalesPartners at de havde et koncept, som også vi kunne bruge.
Efter et par konstruktive møder i slutningen af 2003, kom vi frem til at SalesPartners skulle blive det første eksterne konsulentfirma i historien, som skulle tilføre os ny viden, værdivækst samt give os et værktøj, som vi kunne bruge også på nye sælgere i fremtiden


Kurset.

Vi startede på kurset i januar 2004 , med oplæg og træning af Michael Hove.
Han havde som oplæg udarbejdet et forløb hvor salgscheferne skulle være mødeleder, meget positiv. Selv kurset var lagt ud på 6 moduler med ca. 6 ugers interval, så sælgerne fik tid til at afprøve de nye ideer/ metoder i salget, som de havde gennemgået. Vi nåede igennem 3 af de 6 metoder, da en ny lovgivning indenfor vores salgsområde gør at vi nu først skal have telefonisk kontakt med kunden, for at få lov at besøge dem, hvor vi tidligere udelukkende har kørt på ren kanvas.
Jeg kontaktede SalesPartners / Michael Hove og fortalte kort om vores situation, hvorefter Michael mente at tlf./bookning er en af deres stærke sider.
Vi fik et møde arrangeret i august måned med henblik på et oplæg på mental nytænkning samt telefonbookning. Tiden var knap, da den nye lovgivning skulle træde i kraft pr. 1-10-04, men også dette klarede Michael Hove med et 2½ dags kursus i mødebookning pr. tlf., som vi afsluttede pr. 5/10-04 med et flot resultat.


Evaluering.

Vi/jeg har været yderst tilfreds med samarbejdet med Sales Partners herunder Michael Hove, som har formået at skabe et grundlag for salgsleddet til at klare denne situation. Begge kurser har fuldt ud levet op til mine forventninger og har tilført os alle i Bertmark et værktøj at arbejde videre med, samt givet os en værdivækst pr sælger. Michael formåede at skabe en gensidig respekt, som også har bevirket at alle der har deltaget i kurset har positive tilkendegivelser overfor den uddannelse, det materiale vi har fået af Sales Partners/ Michael Hove.
Jeg kan til slut kun varmt anbefale Sales Partners som sparringspartner i enhver Salg og Marketingsfirma.


Med venlig hilsen
  Mogens Frederiksen
Adm. Direktør, Bertmark A/S Danmark