 |
I Aastra
havde vi valgt, at mødebooking til vores forhandlere skulle ske med
hjælp fra et eksternt telemarketing bureau.
Resultatet havde svingende kvalitet og efter en kontakt fra Jørgen
Andreassen i SalesPartners, blev vi hurtigt enige om, at investere i en
2-dages træning hvor vi starter med teorien bag mødebooking og
efterfølgende en praktisk del, hvor alle deltagerne booker live møder.
Vi var spændte på resultatet.
Forberedelsen
Vi fandt ud af, at forberedelsen blev en vigtig del af øvelsen - så med
hjælp fra vores marketing afdeling, gik vi igang med at segmentere
markedet, hvilket gjorde os istand til at udtrække navne på nøjagtig de
virksomheder, som vi vurderede var potentielle for vores produkter
Teorien
Vi havde samlet
omkring 10 partnere/forhandlere, som var meget forskellige i størrelse
og erfaring i at mødebooke.
Den første formiddag gennemgik Jørgen teorien bag opgaven og efter
frokost gik alle på telefonen.
For alle deltagere var det en god træning - og sammen med manuskriptet
som SalesPartners havde forberedt forinden, var alle klædt godt på til
eftermiddagens opgave.
Mødebooking
Alle ”gik på”
telefonen og i løbet af den følgende 1½ dag glødede telefonerne i
Taastrup. Det var nyt for os allesammen at skulle tale efter manuskript,
men alle oplevede det som en stor hjælp - og da vi sluttede på dag 2
klokken 15.30 havde hver forhandler fået i gennemsnit 5 møder med helt
nye kunder.
”Resultatet er absolut tilfredsstillende - og så gjorde det også opgaven
spændende, at det samtidig blev en konkurrence for deltagerne, om hvem
der kunne få flest møder i kalenderen” siger Carsten Husted.
Anbefaling
Vi vil anbefale
konceptet - og vi er ikke i tvivl om, at det skal gentages igen til
foråret.
Carsten Husted
Salgsdirektør SME

Aastra Telecom Denmark A/S
Virksomhedsprofil
Aastra Telecom Denmark A/S er Aastra Technologies Limited’s selskab i
Danmark – og er markedsledende inden for kommunikationsløsninger til
alle typer virksomheder.
Med hovedkvarter i Concord, Ontario, Canada, udvikler og leverer Aastra
innovative kommunikationsløsninger og applikationer til alle typer
virksomheder. Aastra arbejder på verdensplan og har mere end 50
millioner installerede linier over hele verden samt direkte som
indirekte salgskanaler i mere end 100 lande.
Aastra fokuserer udelukkende på enterprise communications markedet og
tilbyder et af de mest komplette produktprogrammer inden for Unified
Communications, som kan tilpasses, således at de nøjagtigt imødekommer
den enkelte kundes behov. Løsningerne spænder fra telefonsystemer/call
managers til små og mellemstore virksomheder til store skalerbare
kommunkationsløsninger til de større virksomheder, hvor der er tænkt på
integreret mobilitet, call center løsninger og et bredt udvalg af
telefoner.
Med sit store fokus på åbne standarder gør Aastra det mere effektivt for
virksomheder at kommunikere og samarbejde. |